Udsalg af charterrejser

Hvis man er klar til hurtig afgang er der et stort udvalg af billige charterrejser på markedet. Det gælder for flertallet af rejsearrangører – også de to største MyTravel og Star Tour, skriver politiken.dk.

 

For 10 dage siden mente salgsdirektør Stig Elling fra Star Tour ellers, at der ikke ville være billige billetter at hente i skoleferien, men ifølge salgschef Jan Vendelbo fra MyTravel er der lige så mange ledige rejser til udsalgspriser, som på samme tid sidste år.

Og Stig Elling må indrømme, at han ikke fik ret. Til JydskeVestkysten siger han, at man kan spare 30-40%, hvis man kan rejse indenfor en uge til 10 dage. Han forklarer, at folk stod i kø for 10 dage siden, men at sommervejret har vendt den situation på hovedet.

De nærmeste dage er der især gode priser at opnå på rejser til Bulgarien, Tyrkiet og Mallorca.

Skrevet af Flemming Juul

Udsalg af charterrejser

Det betyder at charterselskaberne lige nu tilbyder pakkerejser til priser fra 1.000 kr. for en uges middelhavsferie og under 2.000 kr inden skoleferiens start, skriver epn.dk.

 

Ifølge salgsdirektør Stig Elling, Star Tour, har man i forvejen rigeligt med rejser til salg og han tror, at den samlede charterbranche må sælge 7-9.000 rejser med rabat, hvilket vil give et tab på 20-25 mio. kr.

Salgs- og marketingdirektør Jan Vendelbo, MyTravel, siger, at man i visse tilfælde sælger under produktionsprisen, for folk køber ikke impulsivt ferierejser når solen bager herhjemme.

 

Til gengæld siger han, at 80% af charterrejserne i skoleferien er solgt til katalogpris og han venter ikke, at de resterende skal på udsalg.

Skrevet af web-redaktionen