Home Nyheder Tyskere og hollændere de bedste sommerhusturister

Tyskere og hollændere de bedste sommerhusturister

0
SHARE

Det var i høj grad tyske turister, der bidrog til endnu et rekordår for feriehusudlejningen sidste år. Den endelige opgørelse for 2016 viser, at danske bureauer udlejede feriehuse i sammenlagt 625.100 uger – en stigning på 6% sammenlignet med 2015.

Fra 2013 til 2016 er der ifølge Danmarks Statistik kommet 22% flere udlejningsuger til. Tyske gæster tegner sig for de absolut fleste udlejningsuger med 426.900 uger i alt. De er gladest for huse langs kysterne, især Vestkysten af Jylland, men også Bornholm, Als og Lolland-Falster er vigtige områder for den tyske turisme.

Lige efter de tyske besøgende kommer de danske gæster med 135.200 uger og ddlejningerne til hollændere er steget med 20% siden 2015. Udlejningen til svenskere og nordmænd faldt til gengæld i 2016 med henholdsvis 6% og 4%, skriver business.dk.

Ifølge Danmarks Statistik kan stigningen i antal udlejningsuger hænge sammen med, at antallet af huse til rådighed er steget med 5% fra 2015 til 2016.

”Noget af det, som kan få endnu flere til at leje deres feriehuse ud, er et højere fradrag for udlejning”, siger Anne Fuglsang-Damsgaard Sina, der er politisk konsulent i Dansk Erhverv.