Tysk satsning på Stuttgart

Fra sommeren 2012 vil Germanwings betjene alle europæiske destination for Lufthansa ud af Stuttgart, mens indenrigsruterne fortsat beflyves af begge selskaber.

 

Flyvninger til Berlin opereres af begge selskaber med koordinerede fartplaner, mens Düsseldorf, Frankfurt, Hamburg og München udelukkende betjenes af Lufthansa. Germanwings skal stå for driften af ruterne til Bremen, Dresden, Hannover, Rostock og Leipzig.

 

I februar vil Lufthansa overdrage ruten fra Stuttgart til Heathrow til Germanwings, som, herefter overtager ruterne til Bilbao, Bruxelles, Manchester og Milano Malpensa. Nye destinationer som Venedig, Catania og Dubrovnik kommer til. Kapaciteten bliver øget ved brug af større fly og omlægningerne vil øge antallet af destinationer, der betjenes af Germanwings fra ni til 48. Germanwings vil basere 10 fly i Stuttgart.

Skrevet af Flemming Juul