Turisterne dropper Grækenland

En øget interesse for Tyrkiet kunne konstateres allerede sidste år og man regner med, at det i år vil overtage en betydelig del af sommerturismen fra konkurrenten Grækenland efter den strøm af negativ omtale, som landet er blevet plaget af den seneste tid. Flysøgninger til Tyrkiet er 159% højere end flysøgninger til Grækenland for rejser til sommer, med strandparadiset Alanya som det mest populære tyrkiske rejsemål. 
 
Som følge af de alvorlige økonomiske problemer, strejker og demonstrationer de seneste måneder ser Grækenlands turisterhverv ud til at blive hårdt ramt og rivalen Tyrkiet har gode forudsætninger for at tage  markedsandele – specielt når det gælder årets hit, ’all inclusive’ – destinationerne, kan Tyrkiet allerede fremvise rekordresultater. 

Skrevet af Flemming Juul