Turister evakueret på Cuba

Mindst 55.000 turister og fastboende er blevet evakueret fra truede områder inden orkanen Sandy rammer det sydøstlige Cuba.

Sandy har samlet styrke og er nu klassificeret som en Kategori 2 orkan, med vindstyrker på op til 180 km/t. Mindst 55.000 er evakueret og al flytrafik til og fra det østlige Cuba er aflyst. Hotellerne Santiago de Cuba, landets næststørste by, klargør generatorer for at imødegå forventede strømsvigt.

Meteorologer forventer, at Sandy krydser Cuba midt på dagen for at fortsætte med kurs mod Bahamas. En blev dræbt da orkanen i går ramte Jamaica, hvor den internationale lufthavn var lukket og krydstogtskibene lagde deres ruter om.