Turistdirektør stopper

Århus skal have en ny turistdirektør. Det blev klart i går, da VisitAarhus udsendte en pressemeddelelse om, at parterne i fælles skab har besluttet at bringe samarbejdet til ophør.

 

Det er overraskende, at Jørgen Hansen pludselig stopper, for den århusianske turisme så ud til at være i god gænge.

 

Ganske vist har Århus de seneste år mistet en femtedel af de overnattende udenlandske turister, men det skal vejes op mod, at der er kommet flere og flere pengestærke forretningsturister til byen.

 

Jørgen Hansen udtaler, at der er tale om et udramatisk farvel. »Der er ikke noget dramatisk i det her. Vi kiggede hinanden i øjnene og blev enige om, at det nok var tiden at prøve noget nyt – både for VisitAarhus og for mig,« siger Jørgen Hansen, der regner med at stoppe om få dage, når den nødvendige overdragelsesforretning har fundet sted.

 

VisitAarhus går nu i gang med at finde en ny turistdirektør. Det forventes, at den nye direktør kan tiltræde først i det nye år.

Skrevet af Hanne Aaen Lassen