Home Nyheder Turistbesøg ved Titanics vrag

Turistbesøg ved Titanics vrag

0
SHARE

Til maj 2018 kommer den første turistekspedition på besøg ved det berømte skibsvrag på Atlanterhavets bund – tre kilometer under havoverfladen, skriver CNN.

Vraget blev lokaliseret for næsten 32 år siden og turene ned til det ikoniske Titanic arrangeres af det London-baserede Blue Marble Private.

Den første tur er allerede fyldt op selv om hver billet koster 105.129 dollars – 725.000 kroner. Ifølge Blue Marble Private er det samme pris, som det kostede at købe billet på første klasse til Titanics jomfrurejse, hvis man tager højde for inflationen. En sådan billet kostede dengang 4.350 dollars.

Turen varer i otte dage og starter i Newfoundland, Canada, hvorfra turisterne transporteres til Titanics sidste hvilested i et specialbygget fartøj af kulfiber og titanium. Herefter følger ifølge CNN ’potentielt’ tre dages dykning. Hvert dyk varer tre timer, og det giver gæsterne mulighed for bl.a. at se nærmere på dækket, forstavnen og broen.