Home Nyheder Turist dræbt på St. Thomas

Turist dræbt på St. Thomas

0
SHARE

Turistchef for Dansk Vestindien, Karin Gert Nielsen, beklager mandagens tragiske drab på St. Thomas, hvor en turist mistede livet, da hun blev offer for et bandeopgør. Dog maner turistchefen til ro og tryghed for de 10.000 danskere, der årligt besøger de tidligere danske øer St. Thomas, St. Croix og St. John:

 

”Hvad der skete i mandags, må ikke ske. Politikere, politi og selve befolkningen på øerne vil bekæmpe det med alle midler, det er der ingen tvivl om. Når det er sagt, vil jeg slå fast, at Dansk Vestindien er et sikkert rejsemål, og ingen danskere er nogensinde blevet indblandet i sådanne tragiske hændelser. Danskerne er aldeles vellidt på øerne, hvis befolkning er kendt for gæstfrihed, varme og venlighed. En tragisk hændelse som i mandags er en for meget, men desværre sker det jo alle steder, også her i Danmark. De Dansk Vestindiske Øer er et paradis for danske rejsende, og jeg kan love, at alt bliver sat ind for, at øerne også i fremtiden vil være et unikt og trygt rejsemål”.

Skrevet af Flemming Juul