Home Nyheder Treehotel bygger tovbane i trækronerne

Treehotel bygger tovbane i trækronerne

0
SHARE

Hotellet ligger i Harads i det nordligste Sverige og har på det seneste opnået en international status på niveau med Icehotel i Jukkasjärvi uden for Kiruna.

 

De arkitekttegnede hotelværelser i trækronerne er alle forskellige i udseende og ligner for eksempel en fuglerede eller en UFO. Nu skal anlægget udvides for fem millioner svenske kroner, blandt andet med en 300 meter lang tovbane i 6-8 meters højde.

 

”Deltagerne har sikkerhedsseler på og hejses ved starten op til startplatformen. Turen mellem de højt anlagte platforme foregår ad en wire, som deltagerne hænger under i en trisse”, forklarer ejeren Kent Lindvall.

 

Ud over tovbanen indgår yderligere et hotelværelse i en trætop, en sauna og et nyt parkeringsanlæg.

Skrevet af Flemming Juul