Home Nyheder Tre danske charterfavoritter

Tre danske charterfavoritter

0
SHARE

De fire store rejsearrangører sender tilsammen 540.000 danskere på sommerferie. Hos Star Tour siger salgsdirektør Stig Elling at Tyrkiet tiltrækker flest, blandt andet fordi det ligger uden for EU og dermed er billigere. Samtidig glæder han sig over at danskerne ikke er skræmt bort fra Grækenland af den økonomiske krise.

 

Kommunikationschef Rikke Koks Andreassen fra Apollo bekræfter tendensen med hensyn til Grækenland, hvor det græske øhav er så attraktivt som nogensinde og at danskerne booker lige så mange rejser til  Kreta, Rhodos, Samos, Santorini og de små uberørte øer, som de plejer.

 

Informatioschef Bent Bernardi Sørensen fra Bravo Tours er til gengæld overrasket over den stigende interesse for De Kanariske Øer, som ellers ikke er en typisk sommerferiedestination, men han tror det hænger sammen med det elendige vejr i Danmark, der for danskerne til at vælge det helt solsikre, som Gran Canaria. Hos Apollo står især Fuerteventura højt på danskernes ønskeliste.

Andre feriedestinationer har det imidlertid knap så godt. Det gælder til eksempel Bulgarien, hvor Stig Elling mener, at familierne er tilbageholdende, da de frygter for at havne i en larmende ungdomsfest. Han understreger dog, at de gode strande også er for familier, som ikke behøver at bo lige op ad de larmende bargader, men han erkender, at Bulgarien lider under Sunny Beach fænomenet.

Skrevet af Flemming Juul