Tog kører over for rødt

531 tog kørte i 2009 forbi et rødt signal, viser tal fra Trafikstyrelsen, som Berlingske har fået aktindsigt i, skriver avisen.dk.

 

I 18 tilfælde var togsikkerheden ’udsat for alvorlig fare’. Indtil nu i år er tallet foreløbig oppe på 13.

 

Formand for Dansk Jernbaneforbund, Ulrik Salmonsen, siger, at det skyldes en umulig køreplan og et stort arbejdspres.

 

Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen mener ikke, der er grund til at skride ind, da han har tillid til, at problemet løses banefagligt.

Skrevet af Flemming Juul