To nye chefer i Brøchner Hotels

Christian Lond (billedet ovenfor) er udnævnt til direktør for to af kædens hoteller, Hotel Fox og Hotel Danmark. Han er hentet internt i koncernen, hvor han tidligere var salgs- og bookingchef. Han har tidligere været bl.a. sales manager i Radisson SAS, salgs- og marketingschef i Clarion Hotel Copenhagen samt været direktør for Hotel Østerport, Comfort Hotel Europe og Comfort Hotel Excelcior.

 

Anja Bruhn (billedet ovenfor) afløser Christian Lond som ny salgs- og bookingschef i Brøchner Hotels. Hun kommer fra en stilling som salgschef ved Scandic hotellerne og har en HD i økonomi fra Syddansk Universitet i Odense. Inden hun kom til hotelbranchen har hun arbejdet med salg og ledelse i IF-forsikring og Microsoft, IT-firmaet Lexmark samt rekrutteringsbureauet Moment.

 

”Vi  har nu fået placeret to særdeles kompetente personer på centrale poster i Brøchner Hotels. De bliver en vigtig del af den udvikling, som Brøchner Hotels planlægger de kommende år, og jeg glæder mig til at arbejde sammen med dem”, siger adm. direktør Karim Nielsen.

Skrevet af Flemming Juul