Home Nyheder Tivoli opjusterer forventningerne

Tivoli opjusterer forventningerne

0
SHARE

Den gamle Have opjusterer nu sine forventninger til resultatet før skat for 2016. Der ventes nu et resultat på mellem 90 og 100 millioner kroner, oplyser selskabet i en fondsbørsmeddelelse.

Det er anden opjustering på en god måned, da haven opjusterede til 70-80 millioner kroner den 9. december efter tidligere at have ventet 60-70 millioner for hele året, som også var resultat i 2015, skriver business.dk.

”Det gode resultat viser, at vi med Jul i Tivoli har skabt en fast tradition i Tivoli blandt mange af vores gæster. Derudover har vejret i år været med os i den sidste del af julesæsonen og vores forestillinger i salene har været velbesøgte. Det har gjort, at julesæsonen i 2016 har været den mest velbesøgte i Tivolis historie”, siger økonomidirektør, Andreas Morthorst.

Tivoli offentliggør sit regnskab for 2016 den 16. marts og åbner sommersæsonen den 6. april.