Tivoli åbner den 6. april

Der bliver premiere på en virtual reality oplevelse i ruchebanen Dæmonen. Et Orangeri på 375 m2 med sarte palmer og træer og en ny musikscene ser også dagens lys i sæson nr. 175, der byder på 172 åbningsdage og varer til 24. september.

Tivoli åbner med et nyt påskeunivers, hvor Haven er klædt i tusindvis af blomster i forårsfarver. Gæsterne bydes velkommen af Pjerrot, Rasmus Klump, Flora og spillende børn og unge fra Tivoli-Garden. En større fåreflok flytter ind i Haven og Plænen kommer bl.a. til at danne rammen for påskefunk, Rasmus Klump optræden, mens boder vil friste med påskefristelser til store og små. Der bliver æggejagt, mulighed for køb af påskedekorationer og restauranterne byder på frokoster.

Dæmonen bliver første ruchebane i Skandinavien, hvor gæster n også får en virtual reality oplevelse i forbindelsen med turen. Gæsterne udsættes de for 4G påvirkning, passerer 3 loops og oplever et fysisk fald på 20 meter. Oplevelsen forstærkes af et virtual reality univers af ildsprudlende drager og dæmoner mens fyrværkeri eksploderer omkring en.

Forlystelsen Nautilus lyder nu navnet Astronomen, hvor også de mindste i selskab med voksne kan navigere blandt stjernerne i en interaktive forlystelse.  På toppen af Astronomen er det store observatorie udstyret med et bevægeligt teleskop og roterende satellitter. Passagerne kan samle blinkende stjerner og aktivere lys og lyde.

Når Tivoli åbner er det med Monty Pythons  Spamalot i Tivolis Koncertsal. Musical’en er baseret på filmen ’Monty Python og de skøre riddere’. På scenen er bl.a. Lars Hjortshøj, Stig Rossen, Martin Brygmann, Linda P, Thomas Warberg og Lise Baastrup.