Home Nyheder Timedrift mellem Midtjylland og København

Timedrift mellem Midtjylland og København

1
SHARE

Fra mandag den 27. marts, øger DAT antallet af flyafgange mellem Midtjyllands Lufthavn og København. Med ti afgange hver vej vil der næsten være timedrift morgen og formiddag fra Midtjylland og den modsatte vej eftermiddag og aften.

”Vi har hele tiden sagt, at vi vil gøre ruten til den nemmeste og hurtigste vej til København. Flyet er et oplagt og billigt alternativ til at tage bilen til København,” siger Jesper Rungholm, ejer og direktør i DAT.

Midtjyllands Lufthavn har for alvor fået luft under vingerne. I slutningen af 2016 meldte DAT om ny rekord i antallet af bookinger, og fremgangen fortsætter i 2017.

”Befolkningen i Midtjylland har fået øjnene op for vores rute til København. I de to første måneder af 2017, som er vores lavsæson, havde vi en moderat stigning i passagertallet og det er vi godt tilfredse med,” siger Jesper Rungholm.

”Høj frekvens er nøgleordet. Erhvervslivet skal have fleksibilitet. De skal kunne tage af sted, når det passer dem. Derfor er det her en kærkommen opgradering af ruten,” siger lufthavnschef Frans Bjørn-Thygesen.

1 COMMENT

  1. Godt gået af DAT. Mange afgange, i modsætning til Norwegians model, der ikke passer til erhverslivet.

Comments are closed.