Home Nyheder Til musical med Østrigs Turistbureau

Til musical med Østrigs Turistbureau

0
SHARE
Fra venstre Andrea Minnich, Sales og Marketing Manager fra Salzburg Tourismus, samt Norbert Lerch, ny chef for Østrigs Turistbureau i Danmark og hans kollega, Inger Diedrich.
Fra venstre Andrea Minnich, Sales og Marketing Manager fra Salzburg Tourismus, samt Norbert Lerch, ny chef for Østrigs Turistbureau i Danmark og hans kollega, Inger Diedrich.

Musicalen Sound of Music har netop haft dansk premiere på Det Ny Teater. I den anledning havde Østrigs Turistbureau i Danmark inviteret samarbejdspartnere til middag og musical.

20 rejsebureauansatte og journalister blev budt på middag i Restaurant Teaterkælderen under Det Ny Teater på Gammel Kongevej inden de så den anmelderroste og vellykkede opsætning af musicalen, som netop foregår i Østrig.

Med til arrangementet var også Norbert Lerch, den nye landechef for Østrigs Turistbureau i Danmark – han er allerede blevet ganske dygtig til at forstå og tale dansk.

Inger Diedrich fra Østrigs Turistbureau havde i øvrigt bistået teateret med research i Østrig til opsætningen.