Home Nyheder Thomas Cook åbner flyselskab på Mallorca

Thomas Cook åbner flyselskab på Mallorca

0
SHARE

Thomas Cook Group Airlines har etableret et nyt flyselskab på Mallorca med det formål at supplere selskabet øvrige flyselskaber i Skandinavien, Tyskland og Storbritannien.

Flykoncernen har ansøgt om en ny Airline Operator Certificate (AOC) på Mallorca med henblik på at starte flyvningerne fra starten af 2018.

Det nye flyselskab, Thomas Cook Airlines Balearics, indgår i koncernens vækstplaner og placeres netop på en af de store feriedestinationer for at kunne fungere som støtte til koncernens øvrige flyselskaber i forhold til sæson-behov

Det er planen at starte med mindst tre Airbus A320, som tidligere fløj for Thomas Cook Airlines Belgium. De skal supplere det tyske flyselskab Condor og erstatte de leasingaftaler, som hidtil har dækket de ekstra behov.

Denne udvikling følger efter aftalen med canadiske Air Transat om bytte af fly med hensyn til skiftende sæson-efterspørgsler for bedre at kunne afbalancere behovene i Europas og Canadas feriesæsoner.