Thailands premierminister vil rydde lufthavne

Den thailandske premierminister, Somchai Wongsawat, indførte i går undtagelsestilstand i Bangkoks internationale lufthavn og en anden lufthavn i landets hovedstad. Begge er belejret af demonstranter, som sympatiserer med oppositionen og kræver regeringens afgang. Det skriver Børsen.

 

Somchai sagde i en tale, at undtagelsestilstanden skal give mulighed for at rydde lufthavnene for demonstranter, fordi den lammede flytrafik skader turistlandets økonomi.

Skrevet af Hanne Aaen Lassen