Home Nyheder Thailand scorer danske turister

Thailand scorer danske turister

0
SHARE

thailand-boat-phi-phi-islandIfølge de seneste tal fra hotels.com er det hovedsageligt de thailandske rejsemål, der rykker op på listen over danskernes mest besøgte destinationer i 2015, hvis man sammenligner med året før.

Der er seks thailandske destinationer på listen over danskernes 50 mest besøgte rejsemål i 2015: Phuket, Ko Samui, Hua Hin, Pattaya, Krabi og Bangkok. Alle seks er rykket op på listen sammenlignet med 2014.

Pattaya ved Siambugten har ry for at være en festlig by. Måske er det grunden til, at Pattaya er listens absolutte højdespringer. Pattaya rykker 15 pladser frem fra nummer 50 i 2014 til nummer 35 i 2015.

Listen inkluderer destinationer i Europa, USA, Mellemøsten og Asien, men Berlin var danskernes foretrukne rejsemål i 2015 og indtager førstepladsen på listen. Det er andet år i træk, at den hippe tyske hovedstad topper listen, men Berlin er ikke den eneste genganger i top 3. Nøjagtig som i 2014 ligger London på andenpladsen, mens Hamborg endnu engang indtager tredjepladsen.

Danskerne er generelt glade for at besøge de europæiske storbyer, men to amerikanske destinationer har også været velbesøgt. New York placerer sig på femtepladsen, mens Las Vegas er nummer 13.