Syv gange flere turister end indbyggere

Island er Europas tyndest befolkede land og har nu så mange besøgende, at der er knap syv turister pr. indbygger.

Island er Europas tyndest befolkede land og har nu så mange besøgende, at der er knap syv turister pr. indbygger

Antallet af turister er steget så voldsomt, at landet med knap 340.000 indbyggere vil have taget imod 2,3 millioner besøgende, når 2017 er omme, skriver avisen The Telegraph ifølge ekstrabladet.dk.

Siden 2010 er antallet af turister firedoblet, og det har fået den islandske regering til at overveje indførsel af turistskat for at beskytte landets omfattende naturattraktioner.

Det 103.000 kvadratkilometer store land er blevet ekstra populært som destination, siden TV-serien ‘Game of Thrones’ så dagens lys, da mange af scenerne er filmet i Island. Det samme er populære Hollywood-film såsom ’Star Wars’ og ’Interstellar’.

Men Island bliver slået af fyrstendømmet Andorra mellem Frankrig og Spanien i Pyrenæerne. Her er der næsten 37 turister pr. indbygger.

Oplev Island via WOW-drone

Turisme er Islands største erhverv

Turistsucces for TV-aktuelle Island