Svenskerne holder af Bakken

bakkenDyrehavsbakken har over en halv million svenske gæster hver sæson. ”Vi håber på endnu flere i år”, siger direktør, Nils-Erik Winther

Sidste år var rekordsæson med en stigning i omsætningen på mere end 20%. Åbningen af Korsbæk på Bakken samt fokus på eventscenen gjorde, at Bakken tiltrak ca. 2.7 millioner gæster i 2015. Flere end 500.000 af de besøgende kom fra nabolandet.

Nils-Erik Winther: ”Vi ligger på en solid andenplads over de mest populære danske forlystelser blandt svenskerne, og en nylig analyse afslører, at endnu flere planlægger en tur til Bakken denne sæson. Åbningen af Korsbæk på Bakken giver os et ekstra trumfkort, og vi kører flere store kampagner i Sverige for at gøre opmærksom på vores attraktioner. Bakken har den folkelighed, som mange svenskere kender fra svenske parker.”