Svenskerne bruger broen mest

Ifølge Øresundsbrons egne tal svarede det fra 2004 til 2008 til, at samtlige indbyggere i Skåne var i Danmark mindst en gang om året, mens tallet faldt til 81% af alle skåninger i 2009, skriver politiken.dk.

 

Den anden vej var i 2009 62% af indbyggerne på Sjælland i Sverige, og antallet har svinget omkring det samme tal alle årene.

Salgschef Karsten Längerich fra Øresundsbron mener, at forskellen på interessen for at krydse Øresund hænger sammen med, at adskillige sydsvenskere betragter København som deres hovedstad.

I 1990erne krydsede mellem to og tre millioner biler Øresund. Sidste år var det tilsvarende tal 9,3 millioner.

Men Malmös borgmester, Ilmar Reepalu, ønsker alligevel taksterne sat ned, så potentialet udnyttes bedre. Han nævner, at broen har den højeste kilometerafgift i Europa og at der skal være en sammenhæng mellem broprisen og færgeprisen mellem Helsingør og Helsingborg er gammeldags.

Da broen blev bygget var planen en afskrivning over 37 år. Nu tjenes der så meget, at den kan afskrives på 33-34 år, så der er plads til en prisnedsættelse, mener borgmesteren.

Skrevet af Flemming Juul