Home Nyheder Super sommer for Ryanair

Super sommer for Ryanair

0
SHARE
Michael O'Leary.
Michael O’Leary.

Ryanairs overskud for første halvdel af regnskabsåret er steget med 37% til 1.088 millioner Euro.

Trafikken steg med 13% til 58 millioner, mens load factor steg med fire procentpoint til 93%. Gennemsnitsprisen steg med 2% mens enhedsomkostningerne faldt med 6%. Brændstofpriserne ændrede sig ikke i perioden.

Ryanairs CEO Michael O’Leary: “Vi er glade for at kunne offentliggøre dette stærke sæt af halvårsresultater. Vi har haft en super sommer på grund at et sjældent sammenfald af positive elementer – herunder en styrket britisk valuta, dårligt sommervejr i det nordlige Europa, stort set uændret kapacitet i branchen og yderligere brændstofbesparelser, samtidig med at millioner af rejsende skiftede over til Ryanair med baggrund i vores nye kundevenlige programmer”.

Den kommende vinter åbner Ryanair fire nye baser (Berlin, Corfu, Göteborg og Milano) og 119 nye ruter. Michael O’Leary tilføjede: “Vi vil levere tocifrede væksttal for Irland, Storbritannien, Spanien, Italien, Portugal, Polen, Tyskland og i Danmark, hvor vores flyvninger til København vil stige med over 100% til 2,5 millioner kunder årligt”.

“I vinterens løb får vi 28 nye Boeing 737, som forøger flyflåden til 340 fly ved årets udgang. Yderligere 330 fly er i ordre”.