Sun-Air satser på flyvedligehold

Billund Lufthavn BA Dornier328Den 1. maj går Sun-Air Technic ind på den internationale scene for flyservice med ’One-stop facility’, der giver betydelige fordele på vedligehold, down-time og logistik, da alle centrale opgaver løses i en arbejdsgang – på et sted.

Sun-Air Technic dækker et bredt geografisk kundesegment og har et højt specialiserings niveau på flere flytyper, motorer, tekniske opgraderinger og installationer. Kunderne er brands og storkunder inden for rute- og forretningsfly.

Aktiviteterne med vedligehold og specialisering på de enkelte flytyper fortsætter som hidtil. Kunderne vil opleve en udvidet fleksibilitet, kapacitet og knowhow da aktiviteterne mellem de enkelte enheder koordineres og ledes centralt.

Sun-Air Technic vedligeholder og servicerer fly fra producenterne Dornier, Beechcraft, Hawker, Cessna, BAE Jetstream, Piaggio, Cirrus, Piper og Mitsubishi.

Siden starten i 1978 har Sun-Air of Scandinavia A/S haft base i Billund. Herfra koordineres alle forretningsområder. Ud over flyforbindelser i British Airways regi, omfatter aktiviteterne flyvedligehold samt handel med fly og reservedele. Sun-Air har opkøbt en række flyværksteder, hver med deres speciale. De har indtil årsskiftet været drevet særskilt, men lægges nu sammen med Sun-Airs reservedelssalg i nyetablerede Sun-Air Technic.