Succes med helikoptertilbud

Forretningsrejsende på Continental Airlines transatlantiske ruter vil nu også fremover have mulighed for at få en helikoptertur ind til New Yorks centrum inkluderet i billetprisen. Tilbuddet har været så stor en succes, at flyselskabet har valgt at gøre ordningen permanent. Oprindeligt var det meningen, at den kun skulle løbe frem til den 31. marts i år.

Tilbuddet gælder for alle, der rejser til New York med Continental Airlines på billetter til selskabets BusinessFirst, serviceklasse J, D og Z, fra en af de 30 byer i de 16 lande, som udgør Continentals transatlantiske rutenetværk.

Alle øvrige passagerer, der flyver med Continental Airlines til New York, kan også booke den otte minutter lange helikoptertransport ind til Manhattan hjemmefra og ligesom business-kunderne få bagagen tjekket ind hele vejen fra for eksempel København og tilbage.  

Skrevet af