Home Nyheder Strejkebølge over Storbritannien

Strejkebølge over Storbritannien

0
SHARE
Flere faggrupper i nogle lufthavne truer med julestrejke.

En lang række strejketrusler op til julen kan skabe betydelige problemer rundt om i landet. Politikere ønsker at indføre begrænset strejkeret.

”Vi må have en lovgivning, som sørger for, at strejker i den offentlige sektor er rimelige og proportionelle”, siger det konservative parlamentsmedlem Chris Philip til SkyNews.

I et af de største togselskaber strejker konduktørerne allerede over, hvorledes bemandingen skal se ud på togene. Strejken påvirker omkring 300.000 rejsende hver dag.

De postansatte strejker fem dage i denne uge, inklusive juleaftensdag, for højere løn. Flere faggrupper hos flyselskaberne British Airways og Virgin har varslet strejker i juledagene for at opnå højere lønninger.

Premierminister Theresa May siger, at de strejkende viser foragt over for almindelige mennesker, som passer deres arbejde.

Len McCluskey, som er leder af det største fagforbund, Unite, svarer, at regeringen dæmoniserer arbejdere, der ser strejken som deres sidste udvej.