Kolleger fra flyselskaber og rejsebureauer var blandt de mange gæster, da chefen for South African Airways i Norden fejrede sin 50 års fødselsdag.
Der var flot fremmøde i mødelokalet hos Airline & Travel Marketing ved Nørreport Station, da firmaets adm. direktør, Patrick Menzies, i går fejrede sin 50 års dag.
Airline & Travel Marketing repræsenterer i Norden tre flyselskaber, Air Canada, Cathay Pacific og South African Airways. Kun Air Canada flyver på Københavns Lufthavn.
Patrick Menzies har dansk mor og australsk far. Han startede i luftfart i 1987 hos British Airways, men har også arbejdet for spanske Air Europa, været steward i SAS og salgsrepræsentant for det australske flyselskab Qantas.
Da Qantas lukkede sit kontor i København kom Patrick Menzies til South African Airways’ kontor hos General Sales Agent-bureauet Airline & Travel Marketing. Da ejeren af ATM, Maurice Schwer, trådte tilbage blev han efterfulgt af Patrick Menzies som adm. direktør.
Standby.dk bragte i mandags en længere præsentation af Patrick Menzies.