Store familier stiller nye krav

Antallet af familier, der rejser på ferie med kun et barn er tilsvarende faldet med 13% i den samme periode.

 

”Denne udvikling stiller nye krav til rejsearrangørerne. Efterspørgslen på lejligheder med plads til seks personer eller flere er stor. Lige nu er det lykkedes os at finde ca. 100 hoteller, som kan tilbyde plads til de store familier. Vi kalder det ’Spies Family+’, og det er meningen, at navnet skal gøre det nemt for de større familier at finde de rette hoteller”, siger produktchef Carlos Cebrian fra Spies.

 

Sunwing Resorts er selskabets egne hoteller, der i første række tilbyder lejligheder med god plads. Her kan man kende lejlighederne og værelserne for de store familier på navnet ’Big Family’.

 

”Vi kan i dag tilbyde lejligheder med seks senge eller flere på samtlige vores 11 Sunwing Resorts i fem lande. Store lejligheder er et fokusområde for os, og vi er på evig jagt efter kvalitetshoteller, der kan opfylde de store familiers behov”, siger Carlos Cebrian.

Skrevet af Flemming Juul