Storbyferier daler i pris

tzau05ywkwbdbxdxnlewLige nu er storbyferien billigere end normalt, da bl.a. SAS og Norwegian har sænket prisen på flyrejser. En fleksibel storbyferie med Apollo er dermed også faldet i pris – og giver pakkerejsegaranti.

”Apollo samarbejder med 400 flyselskaber og tusindvis af hoteller. Når de sænker deres priser, daler priserne på vores fleksible storbyferier naturligvis også. I modsætning til selv at bestille fly og hotel er vores rejsende dækket af pakkerejsegarantien. Foregår flyrejsen med SAS eller Norwegian, får man desuden EuroBonus points eller CashPoints,” forklarer Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.

”Prag har vist sig at være stedet, hvor folk rejser hen lige nu. Flere er blevet opmærksomme på byens rige tilbud om gastronomi og kultur.

Flere rejser herudover til Budapest, hvor man også stadig får meget for sine penge. Men naturligvis er Berlin og London stadig danskernes darlings – uanset sæson,” siger Glenn Bisgaard.
De fem bedst sælgende storbyer hos Apollo er London, Prag, Rom, Manchester og Berlin.