Home Nyheder Storbyferie med juleshopping

Storbyferie med juleshopping

0
SHARE
Foto: FDM travel.
Foto: FDM travel.

Julen i år byder på ekstra fridage, og er oplagt til et par dage på storbyferie. Rejser man mellem jul og nytår eller først i januar kan man gøre et godt køb. Butikkerne i de populære storbyer holder traditionen tro januarudsalg.

”Det er især shopping-metropolerne som London, Berlin og Paris, der hitter, men der er også mange, der tager den lidt længere tur til New York, som i den grad byder på gode shopping muligheder”, siger adm. direktør i FDM travel, Jan Lockhart.

I flere af storbyerne starter udsalget lige efter jul, som fx i London, hvor man på Boxing Day den 26. december kan gøre gode kup. I andre byer som f.eks. Barcelona og Paris går udsalget først for alvor i gang i begyndelsen af det nye år.

”Sverige er også et populært rejsemål i juleferien, og lige nu er den svenske krone på et lavt niveau, så der kan være ekstra penge at spare, hvis man f.eks. sætter kursen mod Stockholm”, siger Jan Lockhart.

FDM travel har lavet en oversigt over, hvornår udsalget begynder i ti af de mest populære storbyer. På www.fdm-travel.dk/europa/storbyferie kan man se priser på rejser i udsalgsweekenderne.