Home Nyheder Stor rejselyst i påsken

Stor rejselyst i påsken

0
SHARE
Påske på Piazza Navona i Rom.

Efter nogle dage med sne har danskerne revet påskerejser ned fra hylderne. Hos Spies er otte af 10 rejser med afrejse fra den 7. til den 15. april blevet solgt, hvilket er 20% flere end på samme tid i fjor. 

I år falder påsken senere end i fjor, og for dem, der vil have sol og varme, er sommersæsonen startet i ferielandene omkring Middelhavet. Det er først og fremmest Mallorca og Cypern, der er populære i påsken. Andre populære rejsemål hos Spies er Maldiverne og Dubai. Mange vil også tage på krydstogt i Caribien.

”Som altid er storbyerne populære i påsken. Her topper London, Rom og Barcelona. En ’bobler’ på Top 10 er Wien”, fortæller kommunikationschef Torben Andersen fra Spies.

Sol og badeferie: 1. Gran Canaria, 2. Tenerife, 3. Mallorca, 4. Cypern og 5. Madeira. Storbyferie: 1. London, 2. Rom, 3. Barcelona, 4. New York, 5. Prag, 6. Budapest, 7. Paris, 8. Lissabon, 9. Berlin og 10. Wien.