Home Nyheder Stop for easyJets vækst

Stop for easyJets vækst

0
SHARE

Indkaldelsen kommer samtidig med, at lavprisselskabets nye CEO Carolyn McCall har nævnt, at hun vil bede udefra kommende specialister vurdere selskabets forretningsplaner med hovedvægt på ekspansionsplanerne.

 

Sir Stelios har kæmpet med bestyrelsen gennem de seneste to år for at få gennemført et stop for selskabets hastige vækst. Han er opsat på at fastholde den nuværende størrelse af flyflåden på 189 fly i hvert fald de kommende fire år – også selv om det betyder nye forhandlinger med flyproducenten Airbus.

 

I stedet er han stærkt interesseret i, at selskabet skal begynde at betale udbytte til aktionærerne i lighed med Ryanair, som vil udbetale 500 millioner Euro i udbytte i år.

 

Sir Stelios, der kontrollerer 38% af easyJet trak sig fra bestyrelsen i maj efter den hidtidige bestyrelsesformand sir Colin Chandler og finansdirektør Jeff Carr trak sig tilbage. De var dog alle med, da den nuværende forretningsplan blev sat i værk i juni 2009.

 

Skrevet af Flemming Juul