Home Nyheder Største vækst i 12 års global flytrafik

Største vækst i 12 års global flytrafik

1
SHARE

International Air Transport Association, IATA, har fremlagt sine tal for junis passagertrafik, målt i RPK, som viser en vækst på 7,8% i forhold til juni sidste år. Kapaciteten målt i ASK i juni steg med 6,5%, mens load factor steg med et procentpoint til 81,9%.

I første halvår 2017 kan IATA registrere den højeste vækst i branchen i de forløbne 12 år med 7,9% og den højeste load factor på 81%.

“Forbedret økonomi og lavere billetpriser fastholder den stærke efterspørgsel, men i takt med stigende omkostninger må vi forvente, at de lave billetpriser vil begynde at stige igen. Samtidig er det vigtigt at være meget opmærksomme på den ukendte effekt af Brexit. Alligevel forventer vi fortsat at se vækst over det oprindeligt forventede for hele 2017”, siger IATAs generaldirektør Alexandre de Juniac.

Indien blev topscorer i juni med en vækst i indenrigstrafikken på 20,3%, men det skønnes, at juni bliver sidste måned med to-cifrede væksttal.

På andenpladsen ligger Kinas indenrigstrafik i juni med en vækst på 17,6% og for første halvår på 15,2% – og her er der ingen tegn på nedgang eller status quo..

1 COMMENT

  1. Vækst… vækst… vækst…

    Der er demonstrationer i Barcelona og Mallorca samt flere andre lande og byer. De lokale kan ikke magte mere turisme. I gamle dage, 10 år siden, så besøgte man Barcelona i sin ferie, nu så valfarter folk til året rundt, flere besøger byen flere gange om året. På Mallorca vælter fulde mennesker rundt blandt børnefamilier. De løber nøgne igennem gaderne, fordi idag er det ikke nok at tage en druktur i sin hjemby. Nej, byturen skal helst foregå i udlandet. Billetterne er nu så billige at det kan betale sig at tage på druk i lande hvor sprutten er billig…
    det er bare en af mange ulemper ved denne konstante søgen efter vækst. Miljøet er presset i bund og polerne smelter. Social dumping spreder sig, specielt i flybranchen. Folk ansættes ikke længere i flyselskaberne, men bliver løsarbejdere. Noget der smitter til resten af arbejdsmarkedet.
    Måske vi skal stoppe lidt op og vurdere om billige flybilletter og konstant søgen efter vækst, er det hele værd…

Comments are closed.