Stay Hotel Copenhagen udvider

Fotograferet på tagterrassen i gigantstolen ses fra venstre Oscar Espelund, Sales Manager, Kim Karlsen og Daniel Fixen bartender på toppen ved Fredagsbaren på Stay-hotellet.

Fotograferet på tagterrassen i gigantstolen ses fra venstre Oscar Espelund, Sales Manager, Kim Karlsen og Daniel Fixen bartender på toppen ved Fredagsbaren på Stay-hotellet.

Lejlighedshotellet Stay på Islands Brygge arbejder på et nyt eventkoncept og på at konkurrere om fremtidige MICE-kunder. Til februar 2016 står nyt konferencecenter klar med de rette tekniske faciliteter og plads til 180 gæster.

Det nye konferencecenter blev nævnt ved den årlige chillout-session sidste uge, som hotellets adm. direktør, Kim Karlsen, har gjort til tradition om sommeren for at takke kunder og samarbejdspartnere, der har bidraget til et rigtigt godt 2013 for lejlighedshotellet.

Omkring 150 gæster havde taget imod invitationen – arrangementet skulle have foregået på den flotte tagterrasse med et imponerende kik over Københavns Havn, men den lidt stærke blæst på dagen gjorde, at gæsterne fik lejlighed til at opleve en af de effektive appartments, der er meget eftertragtede blandt kendisser fra TV og forlystelsesbranchen på grund af ”easy living” samtidig med, at man nyder godt af fuld service.

Stay har 183 værelser, de største lejlighedsværelser er på 150 m2.