Home Nyheder Statspenge til USA markedsføring

Statspenge til USA markedsføring

2
SHARE

USAs senat har vedtaget en lov om turismefremme lov – The Travel Promotion Act – med det formål at tiltrække flere turister. Med stemmetallene 78 mod 18 er det vedtaget at skabe en non-profit turismeorganisation, som skal lave reklame for USA og især fremhæve knap så kendte destinationer. Loven mangler blot præsident Obamas underskrift for at komme i kraft, og præsidenten har tidligere udtalt sig positivt om planerne.

Midlerne til den nye organisation deles mellem offentlige og private kilder. Regringen håber at kunne skaffe omkring 100 millioner dollar til projektet, hovedsageligt gennem opkrævning af 10 dollar fra hver besøgende fra de lande, som i dag er visumfrie gennem det såkaldte visa waiver program. Private kilder skal skaffe et tilsvarende beløb.

Mens turismen globalt steg fra 682 millioner i 2000 til 880 millioner i 2009, faldt de tilsvarende tal for USA fra 25,9 millioner til 23,5 millioner. Det skønnes, at den nye lov vil tiltrække 1,6 millioner turister på årsbasis.

EU kommisionen har tidligere protesteret mod lovgivningen, idet man mener, at betalingen for indrejsetilladelse i kombination med den lovpligtige ESTA-ansøgninger svarer til genindførelse af turistvisum, som netop visa waiver-programmet blev gennemført for at afskaffe. Røster i EU-kommisionen har tidligere slået til lyd for, at en gennemførelse af Travel Promotion Act burde besvares med et visum-krav fra EU overfor USAs borgere.

Skrevet af Flemming Juul

2 COMMENTS

  1. Vi må da håbe at EU kan stå sammen om at kræve visum (ved indrejse) og deraffølgende visumgebyr for amerikanske indrejsende. Bare at se til og intet gøre, og dermed lade blandt europæere betale for turistfremmelse i USA er jo det glade vanvid

  2. Dem, der allerede tager til USA, skal altså betale for at få endnu flere til det. Det minder mig lidt om Storm P-tegningen af hunden, som får skåret halen af og serveret.

Comments are closed.