Staten klar med penge til letbane

Ifølge Berlingske er der tale om et projekt, der er blevet debatteret gennem de seneste 10 år, og går ud på etablering af en moderne, hurtiggående sporvognslinje ved Ring 3 mellem Ishøj og Lundtofte, hvor den skal have i alt 28 stoppesteder, skriver bt.dk.

 

Tanken er, at staten skal finansiere omkring halvdelen af banen, som er beregnet til at koste 3,7 milliarder kroner. Resten af pengene skal Region Hovedstaden og de 10 involverede kommuner stille til rådighed.

En COWI-rapport siger, at letbanen gennem 15 år kan tiltrække 66.000 arbejdspladser og give kommunerne en ekstra indtægt på to milliarder kroner.

 

Skrevet af Flemming Juul