Stærkt halvår for Swiss

Selskabets resultat før skat var CHF 262 millioner – 1,2 milliarder dkr – mod CHF 311 millioner i samme periode sidste år. Selskabets samlede indtægter blev CHF 2,556 milliarder, hvilket er en fremgang på 10,9%, men de stigende brændstofpriser fik en negativ effekt på selskabets EBIT selv om prisaftaler om brændstof var med til at holde stigningen delvist i ave.

 

“En meget stærk indsats fra vores salgs teams var med til at sikre en høj belægningsprocent”, siger CEO Christoph Franz. “Men væksten i vore brændstofudgifter forhindrede os i at opnå den tilstrækkelige yield. Alligevel har vi afleveret et positivt resultat, som ligger indenfor rammerne af vore forventninger”.

 

”Swiss er godt forberedt på den kommende tids vanskeligheder indenfor lufttransport og vi vil fortsætte vore strategiske investeringer i flyflåden og vores produkt som helhed for at sikre, at vi kan fastholde Swiss position i markedet”.

Skrevet af Flemming Juul