Stærk kritik af security-regler

Praksis med for eksempel at kræve, at passagererne tager skoene af burde efter hans mening opgives og han stiller spørgsmål ved fornuften i separat gennemlysning af lap tops. I samme forbindelse nævner Martin Broughton, at de amerikanske myndigheder undlader visse checks på deres indenrigsruter.

 

“Indenrigs undlader amerikanerne at gennemføre en række kontroller, som de kræver, at vi skal gennemføre. Det skal vi ikke stå model til. Vi burde fastholde, at vi kun gennemføre de kontroller, som vi selv opfatter som vigtige og som amerikanerne selv gennemfører”, siger han i en udtalelse til Financial Times.

Kravet om, at passagererne skal tage skoene af, blev gennemført da den britiske såkaldte ’sko-bombemand’, Richard Reid, gemte eksplosiver i sine kondisko undervejs fra Paris til Miami i 2001.Men det er især mangelen på konsekvens, som generer Martin Broughton, som for eksempel nævner iPad, der endnu ikke er blevet klassificeret som en lap top eller ej. Det betyder, at nogle lufthavne kræver den taget ud af håndbagagen, mens andre ikke gør det.

 

Det britiske transportministerium har ingen planer om at ændre reglerne med hensyn til lap tops og sko, selv om transportminister Philip Hammond tidligere har sagt, at han ønskede det nuværende system ændret.

Skrevet af Flemming Juul