Home Nyheder Sprækker i enigheden hos SAS-organisationer

Sprækker i enigheden hos SAS-organisationer

2
SHARE

Det lader ikke til at de faglige organisationer har en samlet, fælles front mod forhandlerne fra SAS i de i gangværende spareforhandlinger. I hvert fald har de kabineansattes faglige organisation CAU i dag ladet meddele, at man nu accepterer ledelsens krav om en lønnedgang på seks pct.

 

CAU skriver på sin hjemmeside at man vil tilbyde ledelsen at acceptere den foreslåede lønnedgang i resten af overenskomstperioden, der udløber 28. februar 2010. Forslaget skal godkendes på en generalforforsamling i CAU, der finder sted i morgen tirsdag.

 

Tidligere på dagen afviste formanden for HK/Luftfart, Nicholas Fischer ellers, at lønnedgangen på de seks pct. var spiselig for de ansatte i flykoncernen. Lønnedgangen på seks pct. skal kompensere for en reduktion i personalet i tilsvarende størrelsesorden.

Skrevet af Christian Peschardt

2 COMMENTS

  1. Det er uforståligt at SAS personale stadig ikke vil indse virkeligheden. Trist at Skandinaviens “flag carrier” bliver udhulet indefra af deres egen stab.

    Mange vil indse at de burde have handlet anderledes, når de står som natportier på et nedslidt hotel. Men da er det for sent. Mon ikke det sidste tog er kørt???

Comments are closed.