Sporarbejder i efterårsferien

Det er Banedanmark, som har valgt at bruge skoleferien til det afsluttende arbejde på dobbeltsporet ved Hovedbanegården og S-togstationen Ny Ellebjerg, skriver dr.dk.

 

Ifølge projektchef Niels Henrik Andersen er tidspunktet valgt, fordi man ved, at mange pendlere holder ferie og ikke benytter toget i ferien.

 

Arbejdet kommer blandt andet til at berøre Intercity Lyn togene, som ikke stopper på Hovedbanegården fra den 15. til den 19. oktober. Intercity tog fra Fyn og Jylland kører ikke videre til Nørreport og Østerport og der opstår en del ændringer på Kystbanen og for regionaltogene.

 

Omlægningerne er specificeret på dsb.dk og dsboresund.dk.

Skrevet af Flemming Juul