Spies med business class til lavpris

thomas cook businessThomas Cook Airlines, bruger et trecifret millionbeløb på at udskifte interiøret i fem Airbus A330. Det første er klar 9. december og skal vinteren over bringe ca. 4.500 Spies-gæster til og fra Phuket.

De får nye, ergonomiske sæder med fire cm. ekstra benplads og 8,9 tommers touch-skærme i stoleryggen foran. På SunClass bliver der plads til 274 gæster, mens 49 får plads på RoyalClass i ekstra store læderstole med 15 cm. ekstra benplads og borde i armlænet.

RoyalClass er Spies svar på ruteflyenes business class eller premium economy. Her er drikkevarer inkluderet, der serveres en tre-retters menu med valg mellem to varme retter, morgenmad, gratis udvalg af video- og musikkanaler, aviser og ugeblade.

”Selv om service og komfort på RoyalClass kan konkurrere med de opgraderede pladser, ruteflyselskaberne tilbyder, koster det kun 2.195,- ekstra at sidde forrest i flyet til og fra København til Phuket. 24. februar kan man købe en returbillet på RoyalClass for under 9.600 kr. – samme dag koster en tilsvarende billet hos et ruteflyselskab over 7.000 kr. mere”, siger kommunikationschef Torben Andersen.