Spanske lufthavnsstrejker på vej

madridSpanske lufthavnsansatte bebuder en serie strejker i landets store turistlufthavne i løbet af september.

Det er planlagt at gennemføre strejker i lufthavnene ved Madrid, Barcelona, Alicante, Malaga og på Mallorca fra næste fredag. Arbejdet bliver nedlagt i morgen- og aftenmyldretiderne den 4., 11., 18. og 25. september.

Ifølge den ene af de tre involverede fagforeninger er der udsigt til, at lavprisselskaberne easyJet og Vueling bliver de hårdest ramte flyselskaber.

Strejkeperioderne fra 4.30 til 7.30 og fra 19.30 til 21.30 hænger sammen med utilfredshed med handlingselskabet Menzies Aviation Iberica for at udsætte starten på en kollektiv overenskomst.