Home Nyheder South African Airways tæt på konkurs

South African Airways tæt på konkurs

0
SHARE

Ifølge meddelelser til Sydafrikas parlament er det nationale flyselskab løbet tør for kapital, og er på kanten af at gå konkurs.

Ifølge BBC forventes det, at flyselskabet inden længe må opgive at udbetale løn og orienteringen til de sydafrikanske parlamentsmedlemmer beretter om et selskab, der ’bløder’ kontanter og har behov for et statstilskud på 792 millioner Rand – 373 millioner kroner – inden oktober.

Flyselskabet har haft underskud hvert år de seneste syv år og staten har så sent som i juli måttet indfri et lån på godt en milliard kroner i Standard Chartered Bank‚ som banken afviste at forlænge.

Ifølge finansminister Malusi Gigaba bad SAA i marts staten om en rekapitalisering på 4,6 milliarder kroner. Regeringen ventes først at komme med sit svar til oktober.