Home Nyheder Solid vækst for Finnair i november

Solid vækst for Finnair i november

0
SHARE

Finnairs samlede kapacitet målt i Available Seat Kilometres steg med 20,0% i forhold til november sidste år, mens trafikken målt i Revenue Passenger Kilometres steg med 23,7.

Passagertallet i november steg med 15% og den gennemsnitlige load factor forøgedes med 2,3 procentpoint til 78,4%.

Kapaciteten på Finnairs hurtigst voksende forretningsområde, Asien, steg med 32,5%. Den nye sæsonrute til Goa blev åbnet i november og flyvningerne til Phuket startede tidligere end i sammenlignelige år. Også frekvenserne til Bangkok, Hong Kong, Singapore og Krabi blev forøget i forhold til sidste år. RPK steg med 34,5% og load factor med 1,2 procentpoint til 80,6%.

Kapaciteten på Nordatlanten steg med 19,1%. Flyvninger til Puerto Vallarta startede og Miami ruten blev genåbnet i november, mens operationer til Chicago stoppede i vinterperioden. Trafikken steg med 25,0% og load factor voksede med 3,6 procentpoint til 75,5%.

Finnairs kapacitet i Europa steg med 5,6% på baggrund af øget trafik til Berlin, København, Moskva, St. Petersburg og Vilnius. RPK steg med 10,8% og load factor med 3,6 procentpoint til 77,5%. Kapaciteten indenrigs steg med 11,2% og trafikken med 8,5%. Load factor faldt med 1,6 procentpoint til 64,3%.

Finnairs største vintersatsning

Finnair styrker salget i Kina

Fremgang for Finnair i oktober

LEAVE A REPLY