Snart plads til verdens største

Emirates_A380_2Til glæde for mange københavnere afslutter Københavns Lufthavn et omfattende renoveringsarbejde af lufthavnens ene hovedbane lidt før tid.

Mandag den 31. august kl. 06.00 – en uge før planlagt – genåbner den østligste af lufthavnens to hovedbaner, 04R/22L, hvorefter flytrafikken vender tilbage til det velkendte mønster, hvor hovedparten af starter og landinger foregår over vandet.

Samtidig med renoveringen er bane 04R/22L blevet udvidet i bredden, så banen nu er klar til at modtage verdens største passagerfly, Airbus A380, som Emirates sætter i fast drift på ruten til Dubai fra 1. december.

Københavns Lufthavn renoverer sine baner hver sommer, men de løbende renoveringer klares om natten, så det varer ca. 15 år, inden 04R/22L igen skal hovedrenoveres.

”Vinden drillede i år mange dage i forhold til vindretning og styrke. Det gav mange starter og landinger ind over København eller Malmø til gene for en del beboere. Og det beklager vi,” siger Dan Meincke, trafikchef, Københavns Lufthavne A/S, men nu er det snart slut med lavtgående fly over hovedstaden.