Home Nyheder Slesvig-Holsten vil ikke betale Femern-forbindelse

Slesvig-Holsten vil ikke betale Femern-forbindelse

0
SHARE

Det fastslår delstatens nye ministerpræsident, Torsten Albig, til Berlingske. Et flertal i Slesvig-Holstens parlament vil ikke stille med de 60 millioner Euro til veje og jernbanelinjer, der er forudsat for at gennemføre forbindelsen.

 

”Vi er imod at betale de 60 millioner Euro, fordi det er i strid med den tyske forfatning, Forbindelsen hviler på en aftale mellem den danske og den tyske stat, så Slesvig-Holsten skal ikke være med til finansieringen”.

 

Han mener, at problemet med Femern-forbindelsen er, at man fra tysk side har accepteret uden at tænke over, hvor pengene skal komme fra. Hvor Danmark ifølge Albig har gjort sig tanker om spørgsmålet og fundet en løsning, har Tyskland blot sagt ja uden at forberede finansieringen.

 

Det dansksindede medlem af Slesvig-Holstens regering, Anke Spoorendonk, frygter, at forbindelsen vil rykke trafikinvesteringer fra Sydjylland og Slesvig til Lolland-Falster og Holsten. Hun mener heller ikke, at delstaten skal betale de 60 millioner Euro, som blev bevilget af den tidligere regering.

Skrevet af Flemming Juul