Home Jobbørs SkiGroup søger Guidechef med stærk gennemslagskraft

SkiGroup søger Guidechef med stærk gennemslagskraft

0
SHARE

 

Gør en forskel for tusindvis af skigæster og bliv vores nye karismatiske guidechef. Vi er på jagt efter en markant personlighed, der får ansvar for vores skiguider i rejsebureauerne Højmark Rejser, Team Benns Ski og Lion Alpin. Dette med HR chefen som støtte. Som ansvarlig for omkring 80 skiguider hver sæson bliver du en nøgleperson i vores guidekoncepter og dermed et vigtigt omdrejningspunkt i skigæsternes samlede kvalitetsopfattelse.

Ansvarsområder

  • rekruttere, uddanne og planlægge sæsonens hold af skiguider
  • tage hånd om administrative og praktiske opgaver på hovedkontor og rejsemål
  • sikre indtjening i forhold til økonomiske målsætninger
  • udvikle oplevelsestilbud i samarbejde med skiguiderne
  • være det fleksible bindeled mellem hovedkontor og skirejsemål
  • vurdere, evaluere og kvalitetssikre vores guidekoncepter

Vi forventer, at du …

  • har en solid baggrund i rejsebranchen og muligvis selv været guide
  • har et medfødt servicegen og en naturlig interesse i at hjælpe andre
  • har et stort organisationstalent og skaber overblik over opgaverne
  • er en dygtig formidler, inspirator og et forbillede for skiguiderne
  • er klar til at yde en ekstraordinær indsats i sæsonen fra oktober til april
  • er rejsevant og klar til at servicere alle vores skirejsemål
  • har gode sprogkundskaber i engelsk, tysk og gerne svensk

Vi tilbyder

  • et attraktivt og ansvarsfuldt job med mange skønne rejsedage
  • kompetente, engagerede og hjælpesomme kolleger
  • frihed under ansvar, god holdånd og mange kontaktflader
  • mange sociale aktiviteter i virksomheden
  • løn- og medarbejdergoder forhandles individuelt

Ansættelse: Hele året

Arbejdssted: Ringkøbing / Alperne

Tiltrædelse: Hurtigst muligt da vores rekruttering af guider, kræver omgående opmærksomhed

Ansøgningsfrist: Medio maj 2017

Vil du vide mere, inden du søger?
Kontakt HR-chef Jonas B. Pedersen hos SkiGroup på telefon +45 28103588 eller e-mail Jonas@skigroup.dk, hvis du ønsker yderligere oplysninger. Send din ansøgning, dit cv og relevante bilag til Jonas@skigroup.dk og skriv “Guidechef” i emnefeltet.

Se opslaget på SkiGroups hjemmside

 

SkiGroup er Skandinaviens største skirejsekoncern med hovedkontor i Ringkøbing. Koncernen består af skirejsebureauer med speciale i Alperne. Højmark Rejser, Team Benns Ski og ClickSki i Ringkøbing og Lion Alpin i Göteborg sender danske og svenske gæster på ski i Østrig, Italien, Schweiz, Tyskland, Norge og Sverige. I skisæsonen 2016 havde koncernen over 42.000 gæster, der blev betjent af omkring 80 engagerede skiguider.