Skandinaver er gode turister

I kategorien ’villighed til at tale det lokale sprog’ kommer skandinaver ind på en suveræn førsteplads. I kategorien ’høflighed og god opførsel’ bliver det til en andenplads for skandinaverne. Her stryger japanerne helt til tops.

 

Også i kategorierne ’villighed til prøve det lokale køkken’ og ’villighed til at tilpasse sig lokal kultur’ tager skandinaverne 2. pladsen. Her toppes listen af henholdsvis australiere og japanere.

 

I kategorien ’villig til at give drikkepenge’, dumper skandinaver ned på en fjerdeplads. Denne kategori vindes suverænt af amerikanerne.

 

Skyscanner har også bedt brugere om at udpege verdens værste turister i fem tilsvarende negative kategorier. Her tager englænderne førstepladsen i næsten alle kategorier, herunder ’uvillig til lære det lokale sprog’ og ’fordrukken og uordentlig’.  Det eneste område, hvor englænderne blev slået, var kategorien ’uhøflig’, som bliver ’vundet’ af russerne.

Skrevet af Flemming Juul