Home Nyheder Sixt fortsætter væksten

Sixt fortsætter væksten

0
SHARE

Sixt Biludlejning slår nu dørene op til en ny København station i Jeudans parkeringshus i Dronningens Tværgade.

”Åbningen er en del af Sixts vækststrategi. Selskabet er vokset til dobbelt størrelse i Danmark på fire år. I 2016 fortsatte Sixt væksten og omsatte for næsten 200 millioner kroner. Siden 2012 er omsætningen i Sixt Danmark fordoblet og overskuddet mere end tredoblet, viser et nyt regnskab. Antallet af udlejningskontorer vokser også, så der nu er 20 kontorer rundt om i landet og nu endnu en station i Københavns centrum”, fortæller Philip Schack, adm. direktør i Sixt Danmark.

”Vi er stolte over væksten og fortsætter vores vækststrategi. Vi har udviklet Sixt trods flere bump på vejen som ændringer i registreringsafgiften og en kraftig øget priskonkurrence. Fremgangen skyldes en kundeorienteret tilgang til markedet, hvilket har resulteret i en øget kundetilgang fra både erhvervsliv og private”, siger Philip Schack.