Sidste udkald til Vestnorden Travel Mart

– Det er som om det kommer bag på branchen, at Vestnorden Travel Mart ligger i september, selv om det også har været tilfældet alle år inden, siger projektleder Hildur Durhuus.

 

Indtil videre har 150 sælgere fra Færøerne, Grønland og Island meldt sig. Det gælder transportører og turoperatører, som er i stand til at binde en helt unik oplevelse sammen i et endnu relativt ukendt område blandt internationale turister.

 

90 købere fra hele verden har meldt deres ankomst for at ændre på det. Der bliver mulighed for at møde branchekolleger fra Australien, Belgien, Danmark, Finland, Italien, Japan, Kina, Norge, Rumænien, Rusland, Spanien, Storbritannien, Sverige, Thailand, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og USA.

 

Ud over præsentationer af de vestnordiske destinationer og en livlig workshop er der som noget nyt i år en halv dags konference i forbindelse med workshoppen. Den globale fremtidsforsker Anne Lise Kjær vil være gæstetaler.

 

Hendes oplæg "Macro Trends and Consumer Behaviour 2025+" er yderst relevant for rejsebranchen, hvis man vil forberede sig på at kunne imødekomme fremtidens forbrugernes forventninger og adfærd. Fremtiden ligger lige om hjørnet.

 

Ud over den rent faglige del, sørger arrangørerne også for et socialt program med middage, underholdning og gode muligheder for at møde kolleger, både nye og kendte ansigter.

 

Mere om dette års Vestnorden Travel Mart og tilmelding klik her

 

Skrevet af webredaktionen